En længe ventet update herfra. Sygeplejerskelivet og kærlighedslivet har taget fart, der har været nok at se til.

Jeg var så heldig at få mit første job sidste år i juni, inden jeg rent faktisk var uddannet.  Efter noget tids grublen over hvilken vej jeg skulle gå efter min bacheloreksamen, valgte jeg at følge min drøm om at arbejde i psykiatrien.
Modul 8 på sygeplejerskeuddannelsen tager udgangspunkt i psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper, det er et praksis modul med 2 ugers teori forudgående for praktikken. Da jeg startede på uddannelsen, havde jeg egentlig ikke tænkt over at man som sygeplejerske kunne arbejde i psykiatrien, men modul 8 kom til at ligge i min top 5 over yndlingsmoduler, ja det kan man altså godt have! Det var et udfordrende modul på både det personlige og faglige plan. Jeg kan huske at jeg var så frustreret over, at jeg ikke kunne se nogen form for “helbredelse” eller bedring hos min patient, men kom til sidst i min praktik til den konklusion, at der i psykiatrien ikke er den samme syg/rask definition som i somatikken, men at en psykisk sygdom jo er noget men skal lære at leve med.

I psykiatrien bærer man ikke uniform, men har sit eget tøj på, dette på både godt og ondt. Jeg tror det har noget at gøre med, at man ikke vil skabe en for stor distance mellem sundhedspersonalet og patienterne. Arbejdet består af meget tæt relationsarbejde med patienten, og en hvid kittel kan for mange virke skræmmende og intimiderende. Det er rart at kunne have sit eget tøj på, men det gør også at man lidt er privatperson på arbejdet og tager sygeplejerskeidentiteten med hjem, hvis i forstår? Metaforisk set synes jeg det er ekstremt rart at kunne smide min uniform/sygeplejerskeidentitet, klæde mig i civilt, være privatperson og holde fri. At arbejde i psykiatrien er hårde løjer, men jeg udviklede mig meget, og lærte en del ting om mig selv. Efter 8 måneder med frit valg på skohylden, flade vel at mærke, er jeg nu tilbage i somatikken på en akut medicinsk afdeling, og de praktiske sygeplejerske sko måtte findes frem igen!

Sidste sommer lavede jeg et indlæg til jer omhandlende skotendenser hos sygeplejersker, så mon ikke det er på tide med et nyt!
Jeg har fundet 5 par lækre sko og sandaler, som jeg vil dele med jer. Alle de flotte sygeplejerske sko og sandaler er fra webshoppen sygeplejebutikken. På siden findes der massere af sko og sandaler at vælge imellem for sundhedspersonale i alle aldre.

1. A pop of color
Det hitter stadig med sneaks i fede farver, sidste år så jeg mest pastelfarver, men i år skal det være PANG! Disse fede sneaks vejer kun 170 gram pr. sko og har en medium stødabsorbering. Et par gode arbejdssko i en skarp pangfarve.
Sneakers_pinkgul_1
2. Sandalen
Sidste sommer viste jeg jer pædagog-sandalen, som jeg ikke just er begejstret for. Men der findes altså også smarte sundhedssandaler til kvinder. Jeg er VILD med denne smukke sandal med remme i ægte læder. Sandalen har en biostep bund med kork, der gør skoen dejlig blød at gå på.
sandal
3. Træskoen
Et hit fra sidste år som varer ved, men denne gang i flere fine pangfarver med lakoverflade, som også gør den praktisk at rengøre. Træskoen er med tokomponent bund som gør den yderst skridsikker. Findes i flere farver.
lillatræsko
4. Sutskoen
Tænk at kunne gå rundt i pyjamas og sutsko en hel dag på arbejde. Det er komfortabelt at være sygeplejerske! Denne sko har en flettet overflade, hvilket gør den let at ånde i, og en sål lavet af EVA som er et skumplastmateriale, der giver en god stødabsorption. Og så vejer hver sko kun 150 gram!
sutsko

5. Den hvide
Er man til det mere stilede og matchende look, er denne fede sneak noget for dig. Den har en god stødabsorption og er en letvægter med kun 170 gram pr. sko. Den minder mig om Nike’s roshe run model, bare til en bedre pris.
sneakhvid

1. 299,- her 2. 599,- her 3. 399,- her 4. 399,- her 5. her

 

– I